Ejendommen er beliggende på en skråning, 100 meter fra kysten med en flot udsigt ud over Middelhavet, halvøen Le Cap Négre og ind mod den lille fiskerby Sanary sur Mer. En sti løber ved siden af ejendommen de få meter ned til stranden, hvor der er gode bademuligheder fra små sandstrande mellem klipperne.

Villaen indeholder to lejligheder - hver på 100 m2. Lejlighed G i underetagen og lejlighed H øverst. Der hører "garage" til villaen, som benyttes fælles til opbevaring af private ejendele samt havemøbler m.m..

Villaens 2 lejligheder er indrettet med entre, stue, 2 soveværelser, køkken, bad og toilet samt gæstetoilet.
Lejlighed H, 1. sal, er forsynet med terrasser på husets 4 sider. Terrassen ved hovedindgangen er beliggende i grundplan. Fra 3 af terrasserne er der udsigt ud over Middelhavet.
Lejlighed G, stueplan, har direkte udgang til terrasser og have med udsigt ud over Middelhavet.

Plantegning over lejlighederne

Billeder fra lejlighed H

Billeder fra lejlighed G

Se beliggenhed på Google Maps i link nederst på siden. 

Området omkring Six Fours les Plages og Sanary sur Mer er et spændende ægte Provencalsk område.
Der er kort afstand til bjergene i baglandet, til byen Bandol, kendt for deres helt eventyrlige gode Bandolvine - primært rosévin.
Der er ca. 50 km til Marseilles og lidt kortere til Toulon.
Tag en tur op i baglandet bag Bandol, hele vinområdet med rosévin og besøg nogle af de forskellige vingårde, hvor der er muligt både at smage og købe vinen fra "vinbonden".
Fra Sanary sur Mer og Le Brusc sejler der turbåde til forskellige destinationer i nærheden, f.eks. La Ciotat, en tur til Calanquerne, som er en meget smuk tur, hvor man sejler ind i de ellers utilgængelige små "klippefjorde".
Der kan sejles til øen Il des Embiez, der ejes af "Pastiskongen" Poul Richard, som også har oprettet et museum for Jaques Costeau. Øen er utrolig smuk og absolut et besøg værd.

Nyttige links:

http://www.sanarysurmer.com/

http://www.six-fours-les-plages.com/

http://www.beyond.fr/

http://www.provenceweb.fr/e/var/castellt/castellt.htm

http://www.toutsanary.fr/

http://www.lafrance.nu/

http://www.franskkultur.dk/

https://www.google.com/maps/place/500+Corniche+de+Solviou,+83140+Six-Fours-les-Plages,+Frankrig/@43.1018097,5.8104591,452m/data=!3m1!1e3!4m5!3m4!1s0x12c90155a4fcd4b9:0xe350ed2e029a9411!8m2!3d43.1018756!4d5.8124884